Forsiden


Huden

Huden er vores "indpakning" og har til opgave at beskytte os imod fysiske, bakterielle og kemiske påvirkninger fra omverdenen, samt at holde alle organer, væv og muskler i kroppen "inde". Huden indeholder kroppens vigtigste fedtreserver i bindevævet under huden, (fedt er brændstof til alt muskelaktivitet). Huden spiller ligeledes en stor rolle ved kroppens varmeregulering. Dels ved øget blodgennemstrømning, eller ved svedsekretionen, som er den vigtigste betydning for fordampningen fra overfladen, og dermed reguleringen af kropstemperaturen. Vi er nødt til, for at forstå dens funktioner, at betragtet huden som ét stort organ med temperatur-, smerte- og berøringssanser i temmelig store mængder (sensorer). Huden er det største udrensnings organ vi har.

Huden styrer nervesystemet og er for længe siden afsløret, som storproducent af flere forskellige stoffer og hormoner, fx Vitamin - D der er en vigtig faktor for knoglernes kalkindhold. For at danne Vitamin - D, er det nødvendigt med ultraviolet bestråling af huden. Altså "solbadning". Alle ved forhåbentlig, at dette kan "dyrkes" for meget. Huden danner, som bekendt, selv et forsvar imod for meget solbadning, nemlig et brunligt farvepigment, som i sig selv virker beskyttende. 

Cellerne i huden er også i stand til at omdanne hormoner fra kønsorganer og skjoldbruskkirtlen, så de bliver biologisk aktive, men man kender endnu ikke betydningen af dem alle. Til gengæld ved vi, at huden spiller en betydelig rolle ved immunforsvaret, da cellerne selv danner bl.a. interferoner og interleukiner til forsvar imod indtrængende vira og millioner af andre mikroorganismer, som alle prøver at få en "bid af kagen". Der foregår faktisk en omfattende "krig" på og lige under overfladen af vores hud. Vi kan heldigvis ikke se det. Ellers ville vi nok få lidt af en forskrækkelse.

Hvis du ikke bevæger dig i et vist omfang og måske spiser forkert, især for meget på forkerte tidspunkter, fyldes fedtdepoterne og de kommer til at "fylde" for meget, samtidig med at de opsamlede giftstoffer tillige med affald fra stofskiftet må "vente" på at du skal svede, eller at de "en dag" kan komme med blodet eller lymfen tilbage til lever, nyre eller lymfeknuderne. Derfor er en vis portion motion sundt, hvis du har stillesiddende arbejde. 

Med jævne mellemrum er det en god ide, at tørbørste sig med en hampehandske eller en svinebørste, umiddelbart før et ophold i en sauna eller et dampbad, så de gamle hudceller og giftstofferne kan komme ud med sveden. Kirtler og lymfen bliver renset og stimuleret. De døde hudceller bliver fjernet, og huden holdes smidig og ny. Og du holder dig ungdommelig.  

Huden er ekstrem elastisk og sej. Det er næsten utroligt, hvad man kan byde den. En strimmel på ca.1 cm bredde, kan bære 10 -12 kg uden at briste. Skulle den briste eller blive beskadiget, har den en stor regenereringsevne, hvis ellers blodkredsløbet virker optimalt. Hudceller dør og bliver, for eks. i ansigtet, udskiftet i løbet af 5 - 7 dage.

På hver kvadratcentimeter i huden er der ca. 2,9 millioner hudceller, 80 - 90 svedkirtler, 10 - 15 fedtkirtler og 12 - 26 hår, som "betjenes" af ca. 2.900 nerveceller og 0,9 m blod- og lymfekar.

Huden er det største udrensningsorgan vi har, og når den fungerer optimalt er det meningen, at den, ved hjælp af sveden, skal fjerne op imod 1/3 af kroppens affaldsstoffer. Ved denne proces udgør huden en selvstændig biologisk enhed med millioner af mikroskopiske bakterier og lige så mange "dyr" som lever af dem. Hvis denne proces skal fungere optimalt, skal der tilføres ca. 1½ liter rent vand til kroppen hver dag. Helst et stort glas, som det første du gør, hver morgen.

Det er dog hos de færreste mennesker, at huden virker optimalt selvom de drikker rigeligt med vand. Blodet skal også fungere. Det skal være iltet tilstrækkeligt ( optimal vejrtrækning) og det perifere kredsløb skal virke optimalt, så det kan transportere ilten, vitaminer og mineraler til underhudens celler, hvor der dannes kollagen, et protein, i tilstrækkelige mængder. Det er det der får huden til at se glat og ung ud. 

Man har nu fundet ud af, at kost spiller en vigtig rolle, hvis huden skal holdes elastisk, ung og glat.

Omega-3-fedtsyre, fiskeolie, makrel, radiser, tomater, brokoli og alle former for antioxydanter.

Undgå stivelse. Pasta, kartofler og ris.

Undgå bl.a. de fleste former for hudplejeprodukter, som er fremstillet syntetisk. De tilstopper hudens porer, så den ikke kan "ånde" på en naturlig måde.

Disse produkter har dog en magisk tiltrækning på især mennesker af hunkøn, som påsmører alskens duftende, glinsende, poreåbnende, rensende og farvende cremer i ansigtet og på kroppen. Samtidig med at disse opreklamerede "kosmetiske", som betyder forskønnende, sager koster "en halv bondegård" for nogle af mærkevarerne, kan man, når man ved, hvordan huden virker, se at det er penge- og tidsspild. Nogle mærker reklamerer med at skønhed kommer indefra. Hvilket er sandt. De har dermed underskrevet deres egen konkurs, når vi mennesker omsider finder ud af "sandheden om huden", og behandler den på en naturlig måde.

Undgå at bruge kunstigt fremstillet tøj, som skaber et statisk elektrisk felt, så huden bliver ude af stand til at arbejde (ånde) optimalt, især svedsekretionen.

Undgå ligeledes kraftige sæber, hvis rester absorberes af huden, hvor de lukker porerne eller sætter sig i bindevævet lige under huden. Jo mere bindevævet bliver fyldt op, jo dårligere bliver blodgennemstrømningen. Tilførsel af "nye byggestene" til huden bliver mangelfuld, og huden forfalder og kommer til at se gusten og gammel ud. Måske med udslet og eksem.

De mange penge, som du/I bruger på smart kunstigt tøj, kunne bruges på naturlig og lækker massage, eller I kunne selv lære at massere hinanden, og som ekstragevinst lære at få større glæde af kærlig og healende berøring fra et andet menneske.

Hvis du vedligeholder din hud på en naturlig måde og med naturlige hudplejemidler, holder den dig "ung" og "frisk".

Du skal være opmærksom på, at når huden "ånder", så er det både ud og ind. Motorolie, kviksølv, opløsningsstoffer, benzin og andet giftigt stads, kan herved optages igennem huden ved kortere eller længerevarende berøring og er selvfølgelig giftigt for dig, da det optages i blodet og bliver ført rundt i kroppen. Her ender det ofte i leveren, fordi den tror, at den kan omdanne stoffet, men ak det bliver som regel oplagret eller ført hen til et andet sted i kroppen, hvor det gemmer sig. Måske i en lymfeknude, der indkapsler sig, når den er fuld. Her kan det med tiden føre til betændelse i lymfeknuderne i bedste fald, eller cancer i værste fald. Erfaringen med Vendepunktmassage er, at vi netop forbedrer vilkårene for både hud og lymfe.

Det er altså ikke "tøset" at tage handsker på ved forskelligt "snusket arbejde".

Når vi fx. arbejder med biokinesiologi eller vendepunktmassage, er følelsen til huden positivt harmonisk / negativt  uoplagt. 

 

 

                                                         

                                              Her er det gamle strækmærker, som fjernes med sugekopper.

 

Følelsen for lymfen er tillidsfuld / forvirret og for nervesystemet fredfyldt / nervøs. 

Følelsen for huden er harmoni.

For dit velbefindendes skyld, er det altså værd at overveje, hvilke følelser eller sindsstemninger du befinder dig i, både på arbejdet og hjemme.

Det er let skrevet her. Men det kan rent faktisk lade sig gøre, at blive mere bevidst om, hvad du går rundt og tænker/føler.

Der er håb forude. Forskere har regnet ud, at maksimumsalderen de næste hundrede år, vil stige fra de nuværende 115 år til 130 år. 

Jeg mener, at vi har potentiale til mindst 170 år.

 

Du kan bare tørbørstes "et par gange" om ugen, for at huden kan følge med.

 

Tænk på din hud når du eller I, hver weekend vasker og polerer og nusser om din/Jeres bil. Handsker på!!