Tilbage til forsiden

VENDEPUNKTET

  Startsiden      Priser       

  Helseklinikken Vendepunktet

Mariehøj Alle 24    2970 Hørsholm

38742666   21671069

vendepunktet@webspeed.dk

 Starten på en ny dag

                                                              Bliv tilfreds og hold dig rask hver dag       

             

Afspændingsmassage

Akupressur

Ansigtsmassage

Bindevævsmassage

Cancer/ Aids Terapi

Candida svampen

Find lykken gennem Tantra

Healing

Fjernhealing

Huden

Kinesiologi

Klinik i Gilleleje

Knoglemassage

Kranie Sakral Terapi

Litteraturliste

Lymfedrænage

Nordkystens Helsemesser

Rygopretning

Stress Release

Tørbørstningsmassage

Vendepunktmassage

Venepumpeterapi

Zoneterapi

Gode historier

Helseklinikken Vendepunktet - Lad i morgen være den første dag i resten af dit liv                    Start siden

Hvem er Jørgen W. Girotti

 

 

 

 

 


Candida Svampen

                      Årsagen til langt de fleste ubalancer i vores krop.

Svampen skal være i tyktarmen og er en vigtig del af fordøjelsen, men den må ikke tage overhånd.

 

 

Sammendrag af forskellige foredrag, erfaringer og bøger om emnet.

God læsning.

 KH Jørgen Girotti.

 

Checkliste for voksne –

hvis du har mistanke om, at du har en candida-infektion, kan du få afklaret dette ved hjælp af nedenstående.

Har du mere end 4 - 6 point, er det anbefalelsesværdigt at du søger læge eller anden behandler.

                                                                                                            Point

                   Kronisk træthed – følelse af at være tømt for energi            1

                   Hovedpine eller migræne                                                     1

                   Trang til slik og søde sager                                                  1

                   Allergier                                                                              2

                   Astmatisk bronkitis slimdannelse i

                   lunger og hals                                                                       2

                   Svært ved at trække vejret                                                    2

                   Hyppige infektioner                                                              1

                   Hyppige humørforandringer                                                  1

                   Føler dig, som i en anden verden - ”fortabt”                         1

                  Pludselige anfald af koldsved og røsten på hænderne

                  evt. før måltider                                                                     1

                  Sår i halsen                                                                            2

                  Tryk for ørerne, føler at hovedet er opsvulmet                      2

                  Hyppige infektioner eller væske i øre eller øjne                   2         

                  Hårtab                                                                                   1

                  Søvnforstyrrelser                                                                  1

                  Deprimeret                                                                            1

                  Ledsmerter, især i hænder og fødder                                     1

                  Kronisk betændelse i bihulerne                                             3

                  Mineralmangel eller sprukne negle,                                      1

                  Neurodermitis, psoriasis, kronisk eksem, nældefeber

                  hud- eller neglesvampesygdomme                                        4  

                 Oppustethed og andre mave- og tarmforstyrrelser

                 eller hyppig luft i tarmen                                                       2

                 Huller i tænderne, mange amalgam/guldfyldninge                 1

                 Impotens                                                                                1

                 Manglende seksualdrift eller erotiske følelser                      2

                 Tærskel for at tåle alkohol                                                    1

                 Kronisk maveslimhinde-betændelse eller mavebylder         4

                 Plagsom svie i skeden, kløe eller udflåd                              4                  

                 Prostatitis(betændelse i prostatakirtlen)                               4

                 Kløende slimhinder og/eller kløe omkring endetarmen        1

 

Checkliste for børn -

Har barnet ofte fået antibiotika                                                  4

Har barnet ofte fået kortisonbehandling                                     4

Lider barnet af    -    nældefeber, kronisk eksem eller astma     4

                           -    dårlig trivsel                                             3

                           -        oppustethed og luft i maven                      3

-        hyppigt diarré                                            3

-        hyppige luftvejsinfektioner                        4

-        mellemørebetændelse                                4

-        svamp i munden eller i bleområdet           4

-        zøliaki(glutenallergi)                                 3

 

Sommetider kan det være nødvendigt at spole tiden tilbage til omkring barnets fødsel.

Moderen kan have haft svampeproblemer før og under graviditeten. Barnet kan have haft langvarig kolik, opkastninger og/eller diarré, forstoppelse, eksem, svamp på huden og/eller tungen, koncentrationsvanskeligheder, irritabilitet, vedvarende hoste og/eller tilstoppet næse. Man kender eksempler på, at autisme(sindslidelse) kan have forbindelse med candida. Det gælder også depression, hyppig næseblod, unormal træthed, sengevædning, muskelsmerter, sugen i maven efter søde sager, jævnligt småsulten.

                 

Candida Albicans er en svamp vi alle har i tyktarmen. Denne svamp kan bringe kroppen i ubalance.

Candida udløser samme kemiske processer i kroppen som almindelig gær.

Det vil sige, at alt der kan gære bliver til alkohol.

Man kan uden at være det optræde, som om man er beruset, selv om man ikke har drukket alkohol – f.eks. hvis man har spist en masse slik – det betyder, at man nærmest har et bryghus i tyktarmen – svampen producerer alkohol, som bliver optaget i blodet. Jævnligt hører man om folk, der er blevet taget for spirituskørsel efter at have spist en masse slik. Netop det store sukkerindhold i slikken kan bringe mange på kanten af loven.

Normalt bliver man ikke beruset, da leveren kan forbrænde en genstand på 5 kvarter, men det giver jo en konstant belastning af et livsvigtigt organ.

 

Tarmsvampen giver mange symptomer.

Candida infektionen er en ”diagnostisk kamæleon”, fordi lidelsens væsen og udtryk er forskellig fra menneske til menneske. Men der findes alligevel tilstrækkelige metoder, til at spotte kamæleonen. Kun din læge eller en erfaren behandler formår at stille en diagnose. Men du kan hjælpe til, hvis du selv er meget opmærksom på dine kropssignaler. En candida infektion kan forblive uerkendt i årevis, fordi andre sygdomme får skylden for symptomerne. Svampen lever hos alle som ”en vild plante” og er som sådan uskadelig, så længe den er encellet. Den holdes nede af de gavnlige tarmbakterier, så længe kroppens immunforsvar fungerer optimalt. Men der findes ingen entydige symptomer på svamp.

Hvis man bliver syg og får antibiotika, ødelægges bakteriefloraen, og svampen blomstrer op. Dette sker især, når antibiotika gives uden supplerende mælkesyrebakterier. Så udryddes tarmbakterierne. Svampen har herefter ikke tilstrækkelig konkurrence – den breder sig og går over til mycelieformen. Det vil sige, at den danner lange tråde som den hager sig fast til tarmslimhinden med. Tarmslimhinden kan i nogle tilfælde perforeres, så føderester går over i blodbanen. Dette viser sig, blandt andet som allergi.

myceliestadiet kan svampen betragtes som en ren snylter, der lever af tarmindholdet, som en gærsvamp ville gøre. Der udskilles alkohol og kultveilte, der fornemmes som luft i ”maven”. De nyttige tarmbakterier konkurreres ud. Dette er uheldigt, da vi lever i symbiose med disse. Det vil sige, at man gensidigt udnytter hinanden. Bakterierne gør det bl.a. muligt at optage visse vitaminer.

Kraftig candida vækst kan medføre tyktarmskatar med forstoppelse eller diarre, slim i afføringen og kløe ved endetarmen. Oftest opleves en candida infektion som ”irritabel tyktarm”.

Når svampen mangler livsrum i tyktarmen spreder den sig via kim ud i blodbanen. Den slår sig herefter ned de steder i kroppen, hvor der er varmt og fugtigt – og hvor hvide blodlegemer ikke har så let adgang. bl.a.:

 

 

- Kønsorganer:             

Den sætter sig i skeden hos kvinder – giver kløe og ses som hvidlig udflåd (skedekatar).                                       

Hos manden er det prostata, der inficeres (prostatabetændelse og forstørret prostata) der kan også komme røde kraftige udslæt. Sterilitet kan også skyldes candida. Mænd får sjældent kløe omkring kønsorganerne, infektionen kan derfor kun diagnosticeres, hvis der er udflåd.                                      

Ved inficering af kvindens kønsorganer optræder der for det meste et hvidt udflåd, som ledsages af kraftig kløe. Hos manden kan et candidaangreb omkring genitalierne give udflåd og kløe, men det forekommer mere sjældent end hos kvinden. Da candidasvampens gifte kan ændre hormon-produktionen i kroppen, falder både mandens og kvindens seksuelle lyst. Den manglende sexlyst influerer ofte på andre ting. Den fører til utilfredshed med parforholdet. For at trøste sig, spiser den pågældende for meget, især for mange søde sager, og drikker desværre ofte for meget alkohol.

 

- Urinveje:                         Her giver den gentagne ikke-bakterielle blærebetændelser, hyppig vandladningstrang, og svie ved vandladning. Hos små børn slår candidasvampen sig hyppigst ned i bleområdet. Der udvikler sig røde, stærkt kløende blærer på den angrebne hud. Hvis barnet rører ved det kløende sted og bagefter stikker fingrene i munden, bliver vejen banet for svampens overføring til mave-tarmregionen.

 

- Misfarvede negle:           Svampen sætter sig fast under tå- og fingernegle. Den viser sig som hvidlige til gullige pletter under neglene, som langsom vil løsne sig fra underlaget og blive misfarvede.

 

 

- Mund & hals:                  Ses her som hvide belægninger. Huden er sårbar, så der kan

                                           forekomme blæredannelser og blødninger. Irritationer i hals kan

                                           udløse hoste.

.

 

- Næse øjne:                     Løbende næse og øjne, svie og kløen kan indikere, at svampen også er nået her til.

 

- Luftvejene:                  Tilstedeværelsen skaber allergireaktioner i bronkier og lunger.

                                        Slimdannelse, hoste og astma. Også lungerne kan angribes.

                                        Man har set lungebetændelser,  som lægerne ikke har kunnet bekæmpe med traditionelle metoder. Folk har næsten været

                                        ved at dø, men har de så fået en candidakur, er flere blevet helt  raske. Mange dødsfald, som følge af lungebetændelse, skyldes

                                        en candidainfektion, der ikke er blevet bekæmpet.

 

 

 

Svampesporer i indåndingsluften kan udløse astma. Hvis man lider af astma og andre luftvejsirritationer, kan det anbefales at

man undgår miljøer med svampesporer. Svampene vokser bedst hvor der er fugtigt. Derfor skal man passe på, at der ikke opstår fugtområder i boligen. Fugt forebygges ved udluftning og ved

at have en høj ensartet temperatur i alle rum. Mange har f.eks. et koldt soveværelse, hvor varm luft fra andre rum danner kondens på væggene. Sådanne vægge kan være fyldte med mikro-skopiske svampe der udsender sporer. Huse, som ligger i skygge og i lavninger, er mere fugtige og svampefyldte. Bedste beliggenhed er en solrig plet nær en vestvendt kyst. Mange, som flytter til et sådant sted, bliver fri for luftvejsgenerne. Luftvejsgener kan evt. også være psykisk betinget og kan ad den vej  helbredes.

Hjernen kan have oparbejdet særlige allergireflekser i lighed med den omtalte sukkerallergi.

 

- Ørerne:                           Her kan forekomme infektioner med smerter og væske i mellemøret. 

                                           Hvis barnet lidet af kronisk eller tilbagevendende mellemørebetændelse og/eller betændelse i de øvre luftveje, kan det også skyldes en

                                           svampesygdom.

 

 

- Huden:                            Filipenser og skæl skyldes svampen. Overalt på huden kan der

                                           komme svamp, men mest på fugtige steder. På ryggen ses ofte

                                           nyreformede røde pletter, der klør og er tydelige efter et varmt

                                           bad eller saunabesøg.

- Negle- og fodsvamp      skyldes candida eller andre svampe, der lever godt i candidamiljøet. Uren hud/acne er svampeinfektioner i talgkirtlerne. 

                                          Pubertetsforandringerne forværrer disse symptomer.

 

Candidaen svækker immunforsvarssystemet.

Ud over de direkte candidasymptomer svækker svampen hele vor organisme og immun- forsvaret. Derfor er candida eller en anden svampetype måske direkte eller indirekte årsag til størsteparten af de lidelser, som beslaglægger lægernes tid. Candida giver også en række kemiske ubalancer, der videreudvikler sig til psykiske problemer.

Affaldsstoffer fra svampens stofskifte kan give kløe i øjnene, muskel- og ledsmerter med hævelser og gigtsymptomer. Ved stort set alle allergireaktioner er candida involveret. Det samme gælder ubehag ved forskellige dufte og kraftig reaktion på tobaksrøg.

Pollenallergi kan også skyldes candidaen. Pollen, der jo er et fuldstændigt uskadeligt naturprodukt, irriterer luftvejene fordi de har været udsat for candidainfektion. 

Stort set alle former for psykisk uligevægt som irritation, nervøsitet, angst, søvnløshed og manglende koncentrationsevne kan forstærkes af candida.

 

At svampevæksten ofte er forbundet med for lavt blodsukker forstærker generne.

 

Hvorfor er svampeinfektion blevet så udbredt.

 

Candida optræder som nævnt i to former: gærlignende og mycelisk. Dens forvandling fra ”gærcelle” til ”svampecelle” skyldes hovedsagelig overdreven forbrug af penicillin og anden antibiotika. Lægerne har ukritisk fodret folk med antibiotika, og de har åbenbart ikke været klar over, at antibiotika fører til udryddelse af de mikrober, der sørger for en balance mellem candida og de gavnlige tarmbakterier. P-piller kan også have indflydelse, de er immunsvækkende og øger blodets indhold af kønshormoner der skaber bedre vækstforhold for svampe angreb i skeden.

 

Landbruget er den anden store synder i dette spil. Dyrefoder tilsættes vækstfremmere, som i virkeligheden er antibiotika. Når vi spiser kød fra sådanne industridyr, får vi antibiotikarester og en bakterieflora der kan leve i antibiotikamiljøet. Man er først blevet opmærksom på farerne ved antibiotika-vækstfremmerne i husdyrfoderet, da der opstod bakterier, som er resistente over for antibiotika. Sådanne bakterier kan blive en bombe under hele vores sundhed og udvikle sygdomme som middelalderens pest-epidemier.

Svinekød indebærer den største fare for ubalance i vores mikrobesystem. Mystiske betændelsestilstande og gigtsmerter kan skyldes vores forbrug af svinekød. Som eksempel herpå kan nævnes en ung mand, der havde så stærk gigt, at han var lige ved at få invalidepension. Han spiste store mængder svinekød. Den kinesiologiske testning, af ham viste, at han ikke kunne tåle det. Han havde desuden en stærk candida infektion.

En Candidakur og udeladelse af svinekød gjorde ham fuldstændig rask på en måned. De hævede led svandt ind og blev smertefrie, hvorfor han  kunne fortsætte med sit job som smed. Det er nu, ”iflg. Ole Larsens bog” 8 år siden, og han har aldrig haft problemer efter kostomlægningen.

 

Kager og slik. Den tredje synder er den forandring, der er sket med vores kost siden anden verdenskrig. Den sundeste periode med laveste dødelighed i befolkningen var lige efter krigen. Det skyldes, at man levede sundt uden et overdrevent forbrug af sukker, alkohol, kaffe, kage

 

Mirakler, som ses, når svampen nedkæmpes med en candidakur.

Vorter – kan forsvinde efter få uger.

Ved Ufrivillig barnløshed – nedsat frugtbarhed hos dyr – gode resultater.

Lændesmerter og diskusprolaps skyldes oftest candidasvamp i tyktarmen.

 

For alle både syge og raske gælder det, at bugspytkirtlen ikke tåler for store mængder af de letoptagelige  kulhydrater. Kosten skal derfor indeholde flest ”langsomme” og ”krybende” kulhydrater. – Se nedenstående:

 

  1. Styrtløber:           Sukker, honning, frugtsaft, juice og mælk
  2. Løber:                 Frugt, rosiner, figner, dadler og mælk
  3. Går:                    Franskbrød, spaghetti, pasta og kartofler
  4. Kravler:              Grovbrød og alle fuldkornsprodukter
  5. Kryber:               Grønsager, bælgfrugter, nødder og kerner

 

 

CANDIDAKUREN – HVEM KAN HJÆLPE –

-        Egen læge – en alternativ behandler. En biopat/biomediciner eller Kinesiolog vil kunne måle det.

 

HVAD SKAL MAN SPISE –

Man skal først og fremmest lægge sin kost om -

Udgangspunktet er, at man spiser sig til en svampeinfektionen. Derfor skal man også spise sig fra den igen med almindelige fødemidler.

 

På den ene side skal man spise noget, svampen ikke kan vokse i eller af.

 

På den anden side skal svampens naturlige næringsstoffer udelades fra kosten.

 

På dette enkle princip nedkæmpes snylteren. Man kan evt. vælge en kur der varer en måned og efterfølges af en 2 måneders vedligeholdelses kur, med begrænset indtagelse af hvidløg.

 

  1. Hvidløgspiller: Svampens værste fjende er hvidløg. Et voksent menneske skal i den første måned have piller, der svarer til ca. halvanden fed hvidløg pr. dag.  De efterfølgende 2 måneder tages, hvad der svarer til et fed. Det naturlige hvidløg er desværre for stærkt for fordøjelsessystemet. Det bedste er små tabletter, der hurtigt kan komme ned i tyktarmen og virke der. De tages i forbindelse med et måltid. Der kan være lugtgener. Dette kan modvirkes med persilletabletter eller frisk persille.
  2. Olivenolie: Svampens mycelieform, der virker som lange tråde, kan nedbrydes af olie. Brug altid koldpresset olivenolie, den såkaldte jomfruolie. Dette rene naturprodukt hører også til de sunde fedtstoffer, så brug rigeligt af det i den almindelige madlavning i stedet for smør og margarine. Som kur skal man hver dag have et par spiseskefulde olie. Kom den over en revet gulerod eller rør den op i grøntsags saft.
  3. Fiskeolietabletter: Disse generer også svampen, og de er jo praktiske at have med på arbejde. Du kan også tage en spiseskefuld Omega 3 fiske olie eller Levertran hver morgen, sammen med din morgen mad.
  4. Cultura: Mælkesyrebakterier – svampen skal have konkurrence fra bakterier. Disse kan tilføres ekstra gennem daglig indtagelse af lidt Cultura, A38, Acido eller tilsvarende produkt. Se efter mælkeprodukter med Lactobacillus Acidophiluskultur

5. Husk: Er et tarmreguleringsmiddel, som består af naturlige plantefibre(Psyllium-frøskaller). Disse fremmer peristaltikken og giver en jævn afføring. De giver derved modvægt til de ubalancer svampen medfører. Husk” er et velegnet middel mod irritabel tyktarm, der også kendetegnes ved ”træg mave” og diarre. Midlet indtages lettest som drys på en daglige portion Cultura. Drik hertil rigeligt med vand, da skallerne binder væske og udvikler en vegetabilsk slim, der fremmer afføringen.

 

Hvad skal jeg undlade at spise:

                  Svampeguf er:

-        Sukker(alm. Sukker, rørsukker, honning, sirup m.v.)

-        Slik

-        Sød frugt(æbler, appelsin, vindruer m.v.) juice og tørret frugt(rosiner, dadler, figner m.v.) specielt i den første tid, senere kan man godt begynde at spise ovennævnte i meget små mængder. Frugt kan også være syreholdigt, det er ikke godt for tarmfloraen. Hvis man skal spise et æble, skal det helst være et rødt frem for et grønt æble.

-        Kager

-        Hvidt mel og gærbrød (franskbrød, grovbrød, rasp o.a.) Alm. Surdejsbrød frarådes i begyndelsen af kuren. Kan senere indgå i meget sparsomme mængder.

-        Gærdrikke – så som øl og vin – undgås i hele kurperioden. Rødvin fra tørre, varme klimaer samt alm. Vodka er dog tilladt.

-        Eddike er et gæringsprodukt der indgår i de fleste færdige salatdressinger, mayonnaise, oliven, ketchup, syltede agurker, rødbeder m.m.

-        Margarine af enhver art, da de fleste indeholder mælkesukker og tilsætningsstoffer.

-        Svampe af enhver art.

-        Grønsager: Tørrede bønner, grønne bønner, linser, kikærter, majs sukkerærter, natskyggefamilien, såsom kartofler, tomater, peberfrugter, agurk og aubergine. Disse kan dog senere indgå i meget sparsomme mængder.

-        Kød: Oksekød da det er meget svært at fordøje, p.g.a. det store syreindhold samt det høje indhold af proteiner. Svinekød, fordi det indeholder for mange kemikalier. Affaldsstofferne ophobes lettere i svin, da svin ikke er i stand til at svede. Samt alle former for røgvarer.

-        Skimmelost

-        Kaffe

-        Almindelig te

 

Spis ikke efter kl. 19.00 om aftenen, da svampen skal sulte om natten. Dette siges, fordi folk med candida har et helt bestemt spisemønster de er altid sultne. På alle tider af døgnet er de på jagt efter noget der kan tilfredsstille ”det indre rovdyr”. Det uhyggelige er, at svampens behov også bliver menneskets behov, således at der opstår en evig jagt efter ”candidaguf”.

Da svampen hele tiden kræver sukker, bliver resultatet også let for lavt blodsukker. Kombinationen af disse to lidelser gør ejeren meget sårbar både fysisk og psykisk. Derfor er det ofte vanskeligt at få sådanne mennesker til at lægge spise- og drikkevaner om, fordi de føler, man ikke kan leve uden det, man er vant til.

 

 Hvad må jeg gerne spise:

-        Daglig indtagelse af hvidløgspiller – svækker svampen straks.

-        A38 - Gayo. Se efter mælkeprodukter med Lactobacillus Acidophiluskultur.

-        Økologiske rodfrugter –

      Af hensyn til balancen mellem tynd- og tyktarm, er det bedst for folk med smerter og candida at koge grøntsagerne først.

-        Groft brød (rug-, sigte-, spelt-, grahams- og majsmel, samt alt mel der er fuldkornsmel. Som rasp kan anvendes hirseflager. Brød bagt med bagepulver kan bruges i ny og næ, men brød bagt helt uden hævemidler er bedst. I helsekostforretninger kan man købe et hævemiddel der hedder ”Ferment”.

-        Fuldkornsprodukter styrker immunforsvaret ved alle deres næringsstoffer. Riskager, fladbrød samt knækbrød der ikke indeholder gær. Brug fuldkornspasta og  brune upolerede ris, da de beholder alle vitaminer og mineraler. Bulgær kan og bruges.

-        Frugt: Højst 1-2 stk. dagligt. Grapefrugt, bær, pærer, ananas i små mængder i starten.

-        Pas på i starten med at spise frugter med meget syreindhold, da det ikke er godt for tarmbalancen. Citroner kan frit bruges i dressinger eller i et glas vand, men ikke hver dag.

-        Grønsager: gulerødder, selleri, broccoli, alle former for kål, squash, persillerødder, avocado, asparges, dild, karse, pastinak, persille, spinat, jordskokker. Lidt agurk – evt. uden skrald.

-        Hvidløg både i madlavningen og til dressinger.

-        Krydderier: Friske eller frosne grønne krydderier såsom persille, timian, basilikum, dild, oregano, estragon o.a. Timian er meget stærkt bakterie- og svampehæmmende.

-        Kød: Det lyse, magre, letfordøjelige såsom lam, kalkun, kylling og kalv.

-        Fisk: Alle mulige forskellige slags fisk bare ikke de røgede.

-        Mælk: Rismælk, kokosmælk, havremælk/havredrik og sojamælk. Brug ikke mælkeerstatning som drikkemælk, men drik i stedet urtete.

-        Mandler, hasselnødder, cashewnødder, valnødder, sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner. Aller kerner bør være økologiske og købes med skal og knækkes lige før brugen. Luft ødelægger deres nærende olier. Der kan også findes svampesporer på skallen, hvorfor mandler helst skal smuttes. 

      P.g.a. mandlernes store næringsindhold er de velegnet til madlavning hele eller pulveriserede som stuvning eller I sovs.

-        Rigeligt med vand.

-        Salater af rodfrugter eller kål, er godt, hvis man har et velfungerende

      fordøjelsessystem, disse snittes i fine strimler og overhældes med lidt

      olivenolie og citronsaft. Dressingen er A38 med masser af hakket persille og presset hvidløg.

-        1 glas ”candidadræber suppe” bestående af 1 skefuld HUSK

      samt 1 spiseskefuld olivenolie. Frisk karse og evt. lidt presset hvidløg.

     Glasset fyldes op med blandet grøntsagssaft (Rynkeby eller Nutana) og røres rundt. Tag det som mellemmåltid eller erstatning for natmaden.

     Der findes et særligt sødestof der hedder F.O.S, som er udvundet af jordskokker. Kan bruges i madlavningen og drysses på morgengrøden. Det anbefales     kun,   at bruge 1 spsk. om dagen. (F.O.S. kan købes i helsekost-butikker), det påvirker ikke blodsukkerbalancen.

 

              Det er svært, at give en færdig plan, men rådet er, spis varieret . Der findes mange udmærkede bøger om ernæring – Eva Lydekings bøger kan specielt    anbefales. Samt Rikke L. Jensens – UNG Candidamad og Candida Kogebogen af Christina Klastrup.

Folk med rygsmerter skal almindeligvis spise, som om de har et blodsukkerproblem og candida.  

 

En meget vigtig ting. 

For mennesker med blodtype 0, er der mange fødevarer, som nævnes her, der er skadelige for kroppen og fordøjelsen. Se bogen om "Spis efter din blodtype"

 

 

Forstoppelse:

Mange mennesker lider af forstoppelse, der er et alvorligt sygdomstegn. Når tarmindholdet står for længe i tarmen udvikles og optages en række giftstoffer, der kan give allergier og reumatisme.

Maden må kun være et døgn om at passere fordøjelsessystemet. Man kan tjekke om tiden overholdes ved at spise rødbeder. Den rødlige farve skal komme til syne inden for et døgn. Hvis det tager længere tid, skyldes det ofte, at der er for få fibre i kosten, eller at man drikker for meget kaffe. Kaffe kan give forstoppelse, selv om man tror det modsatte, da kaffe hos mange letter morgentoiletbesøget.

 

Madopskrifter:

 

Morgenmåltidet kan evt. bestå af:

Grød af økologiske ris, havregryn, majs evt. hirse. Dertil frisk frugt – banan eller pære. Kom gerne kanel på. Kerner af solsikke, hør- og sesamfrø o.l. Gerne mandler eller kokosmel.

 

Frokostmåltidet kan evt. bestå af:

Brød eller boller. Salat, løse ris kogte varme/kolde, havre, bulgur, cous-cous o.l. Masser af grønsager. Agurk, kål, broccoli, jordskok, løg, porre, gulerødder o.l. Æg, fisk og lyst kød. Dressing af: Cultura, Gaio, citron, hvidløg og andre grønne urter + et par skefulde tidsel/solsikke eller hørfrø.

 

Middagsmaden Kan evt. bestå af:

Løskogte ris, havre, bulgur, cous-cous eller fuldkornspasta. Brød uden gær. Masser af grønsager. Både timian, dild persille m.m. Som krydderi kan bruges lidt karry eller chili.

Lam, Kalkun, kylling, kalv fisk. Gerne dressing af olie, A-30, cultura, Gaio, krydret med grape, citron o.a.

 

Mellemmåltider:

Rå pærer, samt banan vendt i cultura smagt til med kanel eller ingefær, kan pyntes med hakkede mandler.

Havrekage, bananboller, mandelkage

Brød med bananmos. Prøv også friske dybfrosne bær – f.eks. jordbær, solbær, ribs, hindbær o.l.   Men husk kun i små mængder i starten.

Råkost med nødder eller kerner.

 

Naturlægemidler/lægemidler:

Det er kun muligt, at komme af med sin Candida ved at bruge specielt virksomt biologisk medicin. Det er ikke nok med en diæt der udsulter sygdomsfremkalderen. Svampens sporer kan være spredt til hele kroppen i sin jagt på næring. Det kan udløse en organmykose, som kan være meget sværere at behandle.

Det er bedst at bekæmpe svampen på de steder, hvor den har slået sig ned. Et godt middel mod svamp i tarmen er grapefrugtkerneekstrakt (skal altid opløses i vand). Start med ca. 10 dråber I lidt vand om morgenen i en uge. Derefter 2 gange om dagen. Der findes også piller med levende bakteriekulturer og homøopatiske midler. Mod hudsvamp er Teetræ-olie godt. Efter vask smøres huden ind, på de angrebne steder,  to gange dagligt. Morgenfruesalve er også godt. Til munden findes mundgel eller prøv selv at lave et skyllemiddel: Lav en blanding af 1/3 af Comninphre mol-mol, potentilla og salvia officinalis. Kom et par dråber i et glas vand og skyl munden 2-3 gange om dagen. Til ørerne findes øredråber og til skeden stikpiller, f.eks. Pefrakehl, Albicansan og Exnykehl.

 

Nystatin – er det hyppigst anvendte virkemiddel. Det er et naturligt stof der har været kendt i over 40 år. Det udvindes af bakterier og optages ikke i kroppen. Midlet angriber svampenes overflade og får dem til at bryde sammen. Dette middel er også egnet til gravide og små børn. Der kan forekomme allergisk reaktion. Nystatin kræver recept fra lægen.

Svampen kan være svær at slå ihjel med naturlige midler, hvis den sidder i nicher, f.eks. udposninger eller folder på tarmslimhinden eller er gået over i blodbanen og er nået frem til organer som lever eller hjerte. Hvis det er tilfældet skal den bekæmpes med medicin, som kan optages i blodet for at have virkning i hele kroppen. Det er vigtigt, at du taler med din læge eller behandler.

 

Bemærk: Når svampen går til grunde, uanset hvilken medicin man tager, så bliver der frigivet nogle giftstoffer. Dette kan hos nogle overfølsomme personer give feberanfald, hovedpine, utilpashed og evt. hudinfektioner. Disse symptomer kan dukke op efter behandlingens anden dag, men må højst vare ca. 3 dage. Det er kroppens svar på svampens nedbrydning og kaldes ”Herxheimers-reaktion”. Hvis man får disse symptomer bør men rådgive sig med sin behandler. Det kan være medicinen skal indstilles eller den aftalte dosis skal nedsættes, for derefter langsomt at sættes i vejret. Ved meget svært svampeangreb eller ved svær astma, skal man altid optrappe medicinen langsomt. Man skal aldrig selv foretage sig noget uden sin behandlers medvirken.

 

Vigtigt: Der findes andre former for svamp i dine tarme end Candida Albicans – derfor er det vigtigt, at man kontakter sin læge eller behandler inden man starter behandlingen. Det kan være farligt at prøve, at udsulte candidaen ved kun at spise kulhydratfattig kost. Akut næringsmangel dræber ikke svampen, men får den blot til at vandre videre. Man kan ikke selv behandle sin candidasygdom – det er nødvendigt, at have sin behandler med i forløbet. Det er vigtigt, at man får den medicin der er bedst egnet – og samtidig er det vigtigt, at finde frem til grunden til, hvorfor candidaen er vokset.

 

 Laboratorie undersøgelser: Hvis der er tale om angreb af svamp på huden, neglene eller de synlige slimhinder, kan en erfaren terapeut se det med det blotte øje.

 Hvis svampeinfektionen ikke umiddelbart kan spores, kan der foretages laboratorie undersøgelser af f.eks. afføring, urin, blod, negle og hudskæl.

 

Prøvetagning: Da svampesporerne fortrinsvis holder til på overfladen af afføringen og på den afføring der kommer sidst ud af tarmen, så er det vigtigt at man tager prøven herfra. Hvis der er et geléagtigt, slimet lag, så skal dette også tages med til undersøgelsen. Tag nogle forskellige steder. Man kan også tage en blodprøve, hvis ikke undersøgelsen af afføringen giver noget resultat. Dette er dog en meget kostbar undersøgelsesmetode og man skal have haft svampesygdommen igennem længere tid, ellers har immunsystemet ikke nået at danne proteinet immunglobulin som forsvar mod svampen. Man kan også tage et sekret fra skeden.

Der findes flere testmetoder f.eks. irisanalyse og kineseologi, eller Biotrontest som foretages af en biopat.

 

Bioresonas: Enhver materie har elektriske svingninger. Der findes et fint instrument der kan måle disse svingninger, som vi som mennesker ikke selv kan registrere. Det er ligesom elektro-akupunkturen en enkelt metode til at opspore sygdomme, allergier og andre faktorer, der bringer vores krop i ubalance. Bioresonans-terapien bruges også til behandling.

 

 

Litteraturhenvisning:

 

Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager.            Forfatter: Ole Larsen

Forlag: Sphinx & rygstøttens Forlag.

 

Candida – diagnose & behandling                                   Forfatter: Eva-Marie Kraske

Forlag: Olivia

 

Svampeproblemer OG   …….                                         Forfatter: Ellen Møller

Forlag: klitrose

 

UNG Candidamad                                                            Forfatter: Rikke L. Jensen

Forlag: Klitrose

 

Candida Kogebogen                                                          Forfatter: Cristina Klastrup

Forlag: Bona Fortuna  

 

Spis efter din blodtype                                                      Forfatter: Dr. Peter J. D'Adamo med Catherine Whitney

Forlag: Linhardt og Ringhof

 

 

Venlig hilsen Jørgen Girotti Helseklinikken Vendepunktet  21641069